Kirkeskat er ikke en generel skat til staten. Det er et medlemsbidrag, som kun medlemmer af folkekirken betaler, og som går direkte til at drive folkekirken lokalt i dit sogn og centralt i hele landet. I 2024 indbragte kirkeskatten samlet ca. 8,4 mia. kr. Dertil kommer et tilskud fra staten på ca. 850 mio. kr. om året, som primært går til præstelønninger, pensioner og administration under Kirkeministeriet. Kirkeskatten er altså ikke hele finansieringen - men langt størstedelen af den.
Gudstjenester hver søndag
Kernen i folkekirkens drift er gudstjenesterne. Hver søndag - og på hverdagene ved særlige lejligheder - holdes der gudstjenester i landets ca. 2.400 kirker. Kirkeskatten dækker lønningerne til præster, organister, kordegne og gravere, der får det hele til at løbe rundt.
Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse
Kirkeskatten finansierer kirkens kernehandlinger for medlemmerne: dåb, konfirmation, kirkelig vielse og begravelse eller bisættelse. Det er disse handlinger, mange forbinder med kirken - og de er gratis for medlemmer, fordi medlemsbidraget allerede har betalt for dem.
Vedligeholdelse af kirker og kirkegårde
En stor del af kirkeskatten går til at holde kirkebygningerne og kirkegårdene i stand. Mange kirker er flere hundrede år gamle og er en væsentlig del af den danske kulturarv. Gamle bygninger kræver løbende og dyr vedligeholdelse - fra tage og tårne til kalkmalerier og kirkeklokker.
Socialt arbejde i sognet
Mange sogne bruger en del af budgettet på socialt arbejde: julehjælp til trængte familier, sorggrupper for efterladte og besøgstjeneste for ældre og ensomme. Det er ikke lovpligtigt, men noget det lokale menighedsråd selv vælger at prioritere - og omfanget varierer derfor meget fra sogn til sogn.
Kirke- og kulturliv
Kirkeskatten dækker også det lokale kirke- og kulturliv: foredrag, studiekredse, babysalmesang, koncerter og andre arrangementer, som er åbne for sognets beboere - ofte også for ikke-medlemmer.
Demokrati: menighedsrådsvalg
Som medlem har du ikke kun pligt til at betale - du har også indflydelse. Medlemmer har stemmeret til menighedsrådsvalg og kan selv stille op. Menighedsrådet fastlægger sognets budget og er med til at vælge sognepræsten. Din kirkeskat er med andre ord også en demokratisk ret til at være med til at styre din lokale kirke.
Fordelingen varierer fra sogn til sogn
Der er ikke én national opskrift på, hvordan kirkeskatten bruges. Det er det lokale menighedsråd, der prioriterer budgettet, og derfor kan to kommuner med samme kirkeskatteprocent bruge pengene meget forskelligt. Det ene sogn lægger måske vægt på kirkegårdens vedligeholdelse, mens det næste investerer i børnekor og socialt arbejde.
Hvad hvis man ikke er medlem?
Som ikke-medlem betaler du ikke til noget af ovenstående - men til gengæld mister du adgangen til kirkens kernehandlinger: du kan ikke selv blive døbt, konfirmeret, gift eller begravet i folkekirken. Vil du se, hvad medlemskabet koster dig, kan du beregne din kirkeskat her, og hvis du overvejer at melde dig ud, kan du læse vores guide til gratis udmeldelse af folkekirken.
Læs også
- Kirkeskat i din kommune - se satsen for alle 98 kommuner
- Er jeg medlem af folkekirken - og betaler jeg kirkeskat?
- Udmeldelse af folkekirken - sådan gør du trin for trin
Overvejer du at melde dig ud af Folkekirken?
Se vores gratis trin-for-trin guide og send en sikker besked til dit sogn med MitID.
Meld dig ud af FolkekirkenHvad betaler du i kirkeskat?
Brug vores beregner og se præcis, hvor meget du betaler i din kommune.
Beregn din kirkeskatOfte stillede spørgsmål
Går kirkeskatten til staten?
Nej. Kirkeskatten opkræves gennem skattesystemet, men pengene går til folkekirken - primært til dit lokale sogn, hvor menighedsrådet bestemmer, hvad de bruges til. Staten giver desuden selv et tilskud på ca. 850 mio. kr. om året til folkekirken, så kirkeskatten er ikke hele finansieringen.
Bestemmer jeg selv, hvad min kirkeskat bruges til?
Ikke direkte. Det lokale menighedsråd fastlægger budgettet i dit sogn. Som medlem har du dog stemmeret til menighedsrådsvalg og kan selv stille op - så du har indflydelse på, hvem der prioriterer pengene.
Betaler jeg stadig til kirkens vedligehold, hvis jeg ikke bruger den?
Ja, som medlem betaler du kirkeskat uanset, hvor ofte du går i kirken. Pengene dækker den samlede drift af folkekirken - bygninger, kirkegårde, præster og kirkens kernehandlinger. Du kan kun undgå kirkeskatten ved at melde dig ud af folkekirken.
Hvad betaler ikke-medlemmerne til folkekirken?
Ikke-medlemmer betaler ingen kirkeskat. Staten giver derimod et tilskud til folkekirken på ca. 850 mio. kr. om året, som dækkes af de almindelige skatter - altså af alle borgere, uanset medlemskab.
Kilde: Folkekirken.dk og Kirkeministeriet.