Begravelse

Når man ikke er medlem af folkekirken, kan man ikke blive begravet af en præst. Så får man i stedet en borgerlig begravelse fra kapellet. Sådan er reglerne, men der sker ofte undtagelser, der gør det muligt at få en begravelse af en præst selvom man ikke er medlem af den danske folkekirke.

Hvem skal man kontakte, når afdøde ikke var medlem af folkekirken?

Når et menneske dør, skal pårørende henvende sig flere steder - og rækkefølgen er vigtig at kende, hvis man vil undgå forsinkelser i en allerede svær tid. Her er de fire kontakter, der tæller:

1. Dødsanmeldelsen - lovpligtig inden for to dage. En dødsanmeldelse skal ske til kordegnekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede - og det gælder uanset, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. De fleste pårørende lader en bedemand klare selve anmeldelsen digitalt, så de slipper for at tænke på papirarbejdet midt i sorgen.
2. Bedemanden - den centrale praktiske kontakt. De fleste efterladte kontakter en bedemand som det allerførste. Det er også en god idé, for bedemanden klarer dødsanmeldelsen, koordinerer med kirkegården og kapellet, rådgiver om mulighederne, når der ikke skal være en kirkelig ceremoni, og står for transport, kiste eller urne og alt det praktiske.
3. Kirkegårdskontoret - kontaktes separat om selve gravstedet. Fordi afdøde ikke var medlem af folkekirken, er der ingen automatisk ret til en kirkelig ceremoni eller en præst. I stedet holdes en borgerlig ceremoni, typisk i et kapel på kirkegården, ved hospitalet eller ved krematoriet. Om selve gravstedet kontakter du kirkegårdskontoret, som typisk hører under det lokale sogn, men nogle kirkegårde er kommunale. Taksterne er ofte ensrettede på tværs af hele provstiet, der typisk dækker flere sogne. Loven siger, at taksterne for gravsted skal skelne mellem medlem med bopæl i kommunen, medlem uden bopæl i kommunen og ikke-medlem, og nogle steder betaler ikke-medlemmer mere - dog aldrig mere end kirkegårdens faktiske omkostninger. Vær forberedt på, at ikke alle kirkegårde og provstier har et opdateret takstblad let tilgængeligt online; nogle steder skal du selv ringe eller skrive for at få det udleveret.
4. Tjek for en "sidste vilje". Hvis afdøde har skrevet sine ønsker ned, fx i dokumentet "Min sidste vilje", er det værd at finde frem, før I går videre med planlægningen. Så slipper I for at gætte, og I kan sørge for, at begravelsen bliver præcis sådan, som afdøde ønskede det.

Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 766 af 6. juni 2023 om begravelse og ligbrænding

Skriv din adresse herunder, så finder vi kontaktoplysningerne på kirkekontoret i dit sogn - det er dem, du skal have fat på om selve gravstedet, og de kan oplyse priserne for de tre takstgrupper.

Hvad er en borgerlig begravelse fra kapellet?

En borgerlig begravelse er en ceremoni uden religiøst indhold, som afholdes i kapellet på kirkegården eller i et andet egnet lokale. Den ledes ikke af en præst, men ofte af en professionel bedemands- eller kapelbetjent, en bisættelsesleder eller en anden, som de pårørende vælger. Ceremonien kan tilpasses fuldstændigt efter afdødes og familiens ønsker.

Det typiske forløb er, at kisten eller urnen står i kapellet, mens de pårørende samles. Der kan spilles musik, læses digte, holdes taler og tændes lys. Der er ingen fast skabelon - nogle vælger en kort, stilren afsked, mens andre ønsker en længere, personlig ceremoni. Efter ceremonien transporteres kisten eller urnen til gravstedet, krematoriet eller et andet sted, som familien har valgt.

En borgerlig begravelse fra kapellet er altså et fleksibelt og værdigt alternativ til en kirkelig begravelse. Den giver plads til personlige ønsker, uden at man er bundet af kirkens ritualer eller trosretning.

Triste og skuffede pårørende

Ser man helt nøgternt på det, så er en begravelse primært til for de efterladte - ikke for den afdøde. Men begravelsen skal selvfølgelig ske efter den afdødes ønsker og holdninger. For nogle kommer det som en overraskelse når en pårørende dør og de efterladte opdager at deres afdøde familiemedlem ikke var medlem af folkekirken og derfor som udgangspunkt ikke kan blive folkekirkeligt begravet. Mange ser en kirkelig begravelse som den eneste måde at sige farvel på, og når det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, så er det til stor sorg for dem.

Fortæl det til familien, hvis du melder dig ud

For at undgå den problemstilling, så fortæl det til dine nærmeste, hvis du melder dig ud af folkekirken. Så ved de det på forhånd og undgår dermed overraskelser midt i sorgen. Det er meget vigtigt for mange at kunne sige farvel til pårørende i en kirke - det er så indgroet en del af vores samfund at mange ikke ved, en begravelse kan ske på andre måder end med en præst.

Præster skal stå til rådighed og hjælpe andre

Det er vigtigt at præsterne er i dialog med de efterladte og lytter til, hvad de fortæller om den afdødes holdning til den kristne tro. Hvis det er et spørgsmål om at afdøde har meldt sig ud af folkekirken af rent økonomiske grunde, bør det ikke alene være en grund til at præsten ikke vil lave en kirkelig begravelse.

Loven siger at afdødes ønske skal respekteres

Selvom familien er nok så ked af at deres afdøde pårørende har valgt ikke at blive folkekirkeligt begravet fordi vedkommende har meldt sig ud af folkekirken, så skal afdøde selvfølgelig ikke begraves i kirken, hvis det direkte strider mod afdødes ønsker og holdninger.

Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 766 af 6. juni 2023 om begravelse og ligbrænding

Hvad må man selv gøre ved en borgerlig begravelse?

I 1999 hentede Flemming Pedersen sin døde far i ligkælderen på sygehuset, gav ham solbriller og lædertøj på og både limede og tapede ham fast til bagsædet af Flemmings Harley-Davidson-motorcykel for at køre faren rundt til de steder, han var glad for da han levede. De havde snakket om den tur så sent som 2 dage inden faren døde og sønnen mente altså at den skulle gennemføres - også selvom faren var død. Dommeren ved byretten i Frederikssund takserede den handling til 10 dagbøder à 200 kr. for usømmelig omgang med lig, selvom hun syntes det var en smuk gestus.

5 ting de færreste ved, man må

1. Du må gerne fragte et lig til og fra en mindehøjtidelighed, hvis det vel at mærke ikke strider mod straffelovens bestemmelser om usømmelig omgang med lig og det foregår uden forstyrrelse af den offentlige orden. Med andre ord må du ikke køre med et lig på bagsædet af din motorcykel som Flemming Pedersen gjorde.
2. Du må også gerne selv bygge kisten. Du skal bare sikre dig at den overholder krav om størrelser og at materialet er egnet til brænding. Hør kirkegården ad, så du er på den sikre side.
3. Du må gerne sprede ligets aske ud over havet, men du skal have en tilladelse fra Kirkeministeriet til at gøre det og den kan du kun få, hvis du kan dokumentere at den afdøde selv ønskede det. Det er dermed ikke umiddelbart nok, hvis det er et ønske du selv får efter personen er død.
4. Du er velkommen til at holde ceremonien hjemme på din egen grund.
5. Du må gerne grave urnen ned hjemme hos dig selv, hvis din grund er over 5.000 m² stor og du har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden.

Kilde: Straffeloven § 139 om usømmelig omgang med lig

Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 766 af 6. juni 2023 om begravelse og ligbrænding

Kilde: Bekendtgørelse nr. 593 af 1. december 1975 om begravelse og ligbrænding (askespredning og nedsætning af urne)

Hvad koster en begravelse, når man ikke er medlem af folkekirken?

Selve ceremonien er ikke nødvendigvis dyrere, fordi man ikke er medlem af folkekirken. Man betaler de samme grundydelser til kirkegård og kommunale ydelser som andre, men gravstedet kan koste mere for ikke-medlemmer. Transport og kapelleje kan også koste ekstra afhængigt af kommune og bedemand, så spørg efter et prisoverslag i god tid, før begravelsen skal planlægges.

Kirkegårdens takster skal ifølge loven opdeles i tre grupper, og hvilken gruppe den afdøde hører til, betyder meget for, hvad selve gravstedet koster:

1. Medlem af folkekirken med bopæl i kommunen. Det er oftest den billigste kategori, og nogle provstier har endda "frit gravsted"-ordninger, hvor medlemmer slet ikke betaler for selve gravstedet og nedsættelsen.
2. Medlem af folkekirken uden bopæl i kommunen. Her betaler man typisk for selve pladsen, men ofte til en lavere takst end ikke-medlemmer.
3. Ikke-medlem af folkekirken. Betaler som regel den højeste takst for gravstedet, uanset hvor i landet man bor. Taksten må ifølge loven aldrig være højere end kirkegårdens faktiske omkostninger, men den er i praksis ofte markant højere end for medlemmer.

De konkrete kroner og øre varierer meget fra kirkegård til kirkegård. Vi nævner bevidst ikke præcise tal, fordi de ikke findes samlet ét sted, og de ændrer sig løbende. I stedet kan du bruge værktøjet ovenfor til at finde kirkekontoret i det rigtige sogn og spørge direkte til priserne for de tre grupper.

Læs også

• Er jeg medlem af folkekirken - og betaler jeg kirkeskat?
• Kirkeskat i din kommune - se satsen for alle 98 kommuner
• Udmeldelse af folkekirken - sådan gør du trin for trin
• Beregn din kirkeskat - se hvad du betaler i din kommune
• Bryllup - kan man blive gift i kirken uden at være medlem?
• Barnedåb - kan et barn blive døbt selvom forældrene ikke er medlemmer?
• Fadder - må man stå fadder uden at være medlem af folkekirken?
• Konfirmation - alternativer til kirkelig konfirmation